Om mig

Hej, jeg er Jocelin 🩷

Jeg er mor til tre og kvinden bag Kunst med Kroppen.

Idéen opstod under mine egne graviditeter. Jeg drømte selv om at kunne bevare min gravide krop som et fysisk minde, men dengang havde jeg ikke muligheden.

Det blev starten på Kunst med Kroppen.

I dag skaber jeg personlige 3D-figuriner af blandt andet gravide, nybagte mødre, familier og mennesker, der gerne vil forevige deres krop præcis, som den er lige nu.

For mig handler det ikke om den perfekte krop.

Det handler om at huske din.

Personlige graviditetsfiguriner skabt ud fra 3D-scanning

Et minde om en tid, der går alt for hurtigt

En gravid mave er kun en del af dit liv i ganske kort tid.

Med en 3D-scanning kan din gravide krop blive foreviget som en personlig figurine, så du får et fysisk minde om lige præcis den tid.

Sammen finder vi en positur, hvor du føler dig godt tilpas, og ud fra scanningen skaber jeg din figurine.

Se gravide figuriner

Sådan foregår det

1. Vi finder dit udtryk
Vi starter med at vælge størrelse, farve og sokkel til din figurine. Derefter finder vi den positur, der føles mest rigtig for dig.

2. Du bliver 3D-scannet
Vi prøver 2–3 forskellige poseringer og vælger sammen den scanning, der fungerer bedst.

3. Jeg forfiner din model
Efter scanningen gennemgår jeg modellen og gør den klar, så dine former og detaljer bliver bevaret så naturligt som muligt.

4. Din figurine bliver skabt
Din figurine bliver printet og færdiggjort i den kombination, du har valgt.

Se figuriner

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår i graviditeten er det bedst at blive scannet?

Jeg anbefaler som udgangspunkt scanning mellem uge 32 og 36. Her er maven ofte tydelig og flot rund, samtidig med at de fleste stadig har det godt nok til at stå i forskellige poseringer under scanningen.

Skal jeg være nøgen under 3D-scanningen?

Nej. Jeg anbefaler scanning uden tøj, fordi det giver det mest naturlige resultat og viser kroppens former bedst, men det er aldrig et krav. Det vigtigste er, at du føler dig tryg.

Hvor lang tid tager en scanning?

Jeg afsætter cirka en time, så vi har god tid til at vælge størrelse, farve og sokkel, finde den rigtige positur, lave scanningerne og vælge den bedste sammen.

Kan jeg få lavet en figurine, hvis jeg ikke er gravid?

Ja. Figuriner kan også laves af nybagte mødre, familier, par eller bare dig, hvis du gerne vil forevige din krop på et bestemt tidspunkt i livet.

Hvor foregår scanningen?

Scanningen kan enten foregå hos Kunst med Kroppen eller hjemme hos dig. Hvis jeg kommer til dig, tillægges der som udgangspunkt kørsel. Er jeg allerede i dit område på en planlagt scanningsdag, betaler du ikke ekstra for kørslen